Receptioner

Kan have mange formål og niveauer. Fra den ukomplicerede gå-hjem reception og til et rundt jubilæum, hvor man evt. også ønsker at byde på en lettere buffet.

Begge dele har vi erfaring med.

Ved et uforpligtende møde byder vi gerne ind med en løsning, der kan passe til jeres virksomhedskultur og økonomi.

Eksempler på receptioner:

  • ATP afskedsreception for Lars Rohde, da han skulle til Nationalbanken
  • Den Italienske Ambassade – fejring af den italienske nationaldag
  • Novo Nordisk – familiedagen
  • Maersk arrangement for 800 gæster med DGI byen som arrangør
  • Lancering af Livsstilsmagasinet – Si-Italia
  • Indflytningsreception til nye lokaler af Charlies Gulve

Events/samarbejde med eventbureauer

Det er altid spændende at samarbejde omkring kreative idéer til et event.

Vores samarbejde varierer meget lige fra, at vi ”blot” bliver booket til en på forhånd given opgave, til at vi aktivt giver inspiration til vores kunder.

Café Ape har været en del af mange events med gæsteantal fra 50 – +1000 gæster.

Her er et par eksempler på arrangementer samarbejdspartnere på events:

  • 6 dagesløbet – +1000 VIP gæster per aften
  • Ferrari/Maserati – VIP arrangementer for ejere, 100 gæster
  • Alfa Romeo – VIP arrangementer Lancering af ny sportsmodel, 200 gæster
  • Fiat – Lancering af ny Fiat 500 model , ??? gæster
  • Danske Bank – Personalefest, 250 gæster
  • Sydbank Bank – Åbningsreception af ny filial, 500 gæster
  • Grontmij – International fejring af 100 års jubilæum, 850 gæster
  • Maersk – Personaleevent i samarbejde med DGI-Byen, 800 gæster
  • Cofoco – Triatlon arrangement – udskænkning til tilskuere af løbet??

Catering

Café Apes spidskompetence er helt klart vores italienske kaffe, men ønsker man et helstøbt italiensk inspireret arrangement, har vi en netværk af yderst kompetente samarbejdspartnere.

På cateringsiden anbefaler vi restauranten med speciale i catering til VIP-arrangementer – La Dolce Vita.

Messer/konferencer

Der kan være mange grunde til at deltage på messer:

Møde de faste kunder face to face på den årlige messe, møde nye kunder eller præsentere de sidste nye produkter.

Eksempler på messesamarbejder:

Udover at vi selvfølgelig serverer jeres kunder den bedste kop italienske kaffe på messen, kan vi hjælpe med et eller flere af følgende punkter:

  1. Nogle udstillere har den udfordring, at de IKKE har et fysisk spændende produkt at kunne vise frem. Det gælder banker, revisorer eller andre rådgivende virksomheder. Her vil vores caféer helt automatisk tiltrække kunder og skabe opmærksomhed på jeres messestand
  2. At deltage på messer er dyrt, derfor er det også ærgerligt, hvis ens kunder går videre til nabostanden.
  3. Hvis tiden tillader det, lærer vi gerne firmaets ”elevatortale”, så vi kort kan præsentere jeres kunder for jeres mission.

Vi tilbyder vi gerne et sparringmøde omkring, hvordan vores café kan tiltrække flest mulige relevante gæster på jeres stand.

Eksempler på samarbejdspartnere på messer:

  • Osram
  • Dahl
  • Beckers Maling
  • Rørcenter dagene
  • Djarlo Automobiler

Kommuner

Café Ape har hjulpet mange kommuner med at gøre deres arrangementer ekstra spændende.

  1. Åbningsreceptioner
  2. Afsløringer af mindesmærker eller anden form for kunstværker eller statuer
  3. Messer
  4. Borgermøder
  5. Interne arrangementer for kommunernes medarbejdere

Musik til arrangementet

Til alle vores arrangementer tilbyder Café Ape vores medbragte italiensk musik under serveringen i forskellige genrer.

Men ønsker man levende italiensk musik, henviser vi gerne til vores dygtige samarbejdspartner, Walter Clerici, som spiller afdæmpet italiensk musik akkompagneret af sin jazzguitar.  http://clerici.dk/demo.html

Private fester

Størrelsen af en fest eller antallet af gæster er ikke Café Apes succeskriterie.

Det vigtigste for os er, at vores kunde i samarbejde med os får en uforglemmelig oplevelse og glade gæster, da vi i sidste ende lever af, at I vil anbefale os videre til andre – og det forpligter.

Derfor hjælper vi også gerne med inspiration til, hvorledes man kan skabe en god fest, tilpasset til jeres families ønsker og behov.

Eksempler på typer af private fester:

  • Bryllupper, sølv- og guldbryllupper
  • Runde fødselsdage
  • Housewarming
  • Konfirmationer

Skole/Gymnasium

Mange gymnasier og privatskoler gør deres yderste for at lave det perfekte åbent-husarrangement for at præsentere skolen fra sin bedste og mest kreative side.

Og nogle private eller kommunale skoler afholder en stor årlig fest for både elever og forældre.

I begge tilfælde kan det være en rigtig god idé, at tilbyde den italienske gourmetkaffe fremfor den almindelige termokande-kaffe.