Skip to content

Historien bag Café Ape

Det var med nogen nervøsitet og ærefrygt, da jeg i tidernes morgen præsenterede Italiens vel nok største kaffemærke Segafredo Zanette for min idé om, at jeg ville tilbyde kunder en ægte Italiensk kaffeoplevelse, tilmed fra en italiensk kaffescooter – for her vidste jeg godt, at jeg ramte det mest alvorlige punkt i den italienske kultur nemlig italienernes højt elskede espresso.

Ja, idéen om, at det skulle være italiensk, kom helt naturligt, da jeg er kommet i Italien hele mit liv og elsker landet og dets kultur, samtidig med at italienerne bare laver den bedste kaffe, selvom det godt kan tage lidt tid.

Man spøger ikke med italienernes espresso

Først kommer Jomfru Maria, Jesus og Paven, men så kommer espressoen vel også ind på en flot fjerdeplads. Nogle vil måske mene, at den deler fjerdepladsen med Ferrari og Vespa.

Så at komme som dansker og ”lige” at ville lave lidt ægte italiensk kaffe – oven i købet i et mobilt koncept – kan sammenlignes med dem, der kommer ude fra den store verden til Danmark for at lave lidt sjov med vores højt elskede danske ikon, H. C. Andersen.

Italiensk kaffesnak

Imidlertid var Segafredo Zanetti venlige nok til at høre på min idé selvom det dog var med nogen skepsis.

Mødet sluttede dog med bemærkningen fra Segafredos side om, at hvis jeg virkelig kunne præsentere dem for en ægte flot italiensk mobil café, ville de måske tilbyde os deres baristauddannelse af deres bedste barista i Danmark, så vi kunne nærme os den ægte italienske kvalitet og dermed ikke “fornærme” alle italienerne alt for meget….

Et år efter var vi klar til at præsentere Segafredo for vores færdige italienske kaffescooter, som vi i øvrigt også kan takke vores italienske netværk for god rådgivning og vejledning omkring designet af.

Godkendt af bedste barista

Fødevaremyndighederne har vi rigtig meget respekt for, men at præsentere en Italiensk kaffescooter for et italiensk kaffehus er næsten angstprovokerende.
Kaffescooteren blev præsenteret, gået igennem og blev oven i købet godkendt af deres bedste barista med max point for det italienske look og charme. Nu skulle vi bare lave den der ægte italienske og traditionelle kaffe.

Vi måtte starte fra scratch. Det skulle blive til utallige Espressoer (Espressi) og mange liter mælk til et ukendt antal Cappuccini, der røg direkte ud i kloakken, inden der blot blev smagt rigtigt på kaffe, og deres barista endelig var så tilfreds, at vores smag blev godkendt. Så nu prydes vores cafeer af de flotte, røde parasoller fra Segafredo, så vi for alvor kan føle os som en del af den ”italienske familie”.

Italiensk kultur i espressokopper

Vi er stadig ydmyge over for det at komme lidt af den italienske kultur ned i vores espressokopper, men vi har i mange år samarbejdet med Den Italienske Ambassade, hvor vi hvert år hygger om deres VIP-gæster ved fejringen af deres nationaldag med vores italienske kaffe. Derfor tillader vi os at tage det som en lille anerkendelse af, at vi i dag lever op til Segafredo Zanettis slogan, ”il vero espresso italiano”, og dermed serverer den ægte italienske espresso.

Se også vores andre mobile cafétyper.

Få et uforpligtende tilbud her

Eller book et uforpligtende inspirationsmøde med os.
Tlf. 2559 5055

Forespørgsel

Venligst send os dine kontaktinformationer: Vi glæder os til at høre fra dig.
(* Obligatoriske felter)

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Back To Top